Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelserne gælder for alle tilbud, salg og leverancer af tjenesteydelser og løsøre fra TopSkilte medmindre andet skriftligt er aftalt mellem TopSkilte og kunden.

1.Produkter

1.1.TopSkilte producerer og monterer aluminiums reklamerammer mod væg, fritstående aluminiums reklamerammer, udstillingsrammer, store reklamerammer mod fritstående stilladser, reklamerammer mod containere, reklameramme indpakning, skræddersyede stilladsreklamer, stålwirerammer, træskilte, folie, aftageligt folie, forexplader, byggehegnsduge, flag- og aluminiums flagstænger, reklameduge og andet reklametilbehør.

1.2.Vores produkter tilvirkes i hvert enkelt tilfælde af TopSkilte til kundens individuelle behov og formål.

1.3.Vi henviser i øvrigt til vores til enhver tid gældende produktoversigt, som løbende udvides og fornyes.

2.Grafik og design

2.1.Kunden leverer selv det grafiske layout, tekst mv., som skal påtrykkes reklamen.

2.2. grafisk layout skal leveres digitalt i printklart PDF-format – medmindre andet er aftalt.

2.3.TopSkilte påtager sig gerne at udfærdige grafiske layout mod timebetaling. Timeprisen er kr. 550,00 eksklusiv moms.

2.4.TopSkilte har altid ret til at anvende grafisk layout som referenceprojekt i fx markedsføringsøjemed.

3.Ejendomsret

3.1.Reklamebannere i rammer og øvrigt løsøre udlejes til kunden og forbliver TopSkilte’s ejendom medmindre andet er skriftligt aftalt.

3.2.Reklameduge forbliver TopSkilte’s ejendom indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt, hvorefter ejendomsretten overgår til kunden.

4.Levering

4.1.TopSkilte drager omsorg for opsætning og nedtagning af reklamerammer indenfor normal arbejdstid på hverdage mellem 8 og16. Leveringstidspunktet er identisk med tidspunktet for opsætning. Hvis kunden ønsker opsætning eller nedtagning udenfor normal arbejdstid eller på søgn-og helligdage sker afregning til forhøjet takst. 4.2.Leveringstiden er fastsat efter bedste skøn i overensstemmelse med omstændighederne på tidspunktet for aftalens indgåelse. Medmindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en rimelig udskydelse af leveringstiden på grund af TopSkilte’s forhold som rettidig levering, så kunden ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for TopSkilte. 

4.3.Enhver leverance sker med respekt af tredjemands evt. immaterielle rettigheder og TopSkilte er uden ansvar af nogen art for kundens handlinger i strid hermed.

5.Montering; jordforhold, vejrlig, facade mv.

5.1.Jorden skal være sten-og kabelfri, da reklamerammerne i modsat fald ikke kan forankres fagligt forsvarligt i jorden. Kunden har selv pligt til at foretage jordundersøgelser mv. med henblik på kabelføring, og kunden bærer selv alle omkostninger og ansvar i forbindelse hermed.

5.2.Facader og gavle, hvor der skal monteres reklamerammer, skal være jævne og tilgængelige med lift. TopSkilte påtager sig intet ansvar for fejl og mangler, der måtte opstå som følge af ujævnheder og kunden bærer selv eventuelle meromkostninger i forbindelse med montering på svært tilgængelige steder.

5.3.Folie kan kun monteres i tørvejr, ved temperaturerpå over 5 °C, og når det er vindstille. Aftageligt folie skal nedtages senest 2 år efter montering, da limen i modsat fald ødelægger monteringsfladen. TopSkilte påtager sig intet ansvar for fejl- og mangler, følgeskader eller leveringsforsinkelser begrundet i disse forhold.

6.Løbetid

6.1.Reklamerammer udlejes til kunden for en periode af 2 år fra opsætning, medmindre andet er aftalt.

6.2.Hvis reklamerammens reklamedug udskiftes, forlænges lejeperioden automatisk med 1 år fra udskiftningstidspunktet.

6.3.Kunden er ansvarlig for, at reklamerammen tilbageleveres ubeskadiget. I tilfælde af beskadigelse skal kunden erstatte TopSkilte materialeomkostningerne.

6.4.TopSkilte nedtager uden yderligere varsel reklamerammen 2 år efter opsætning, i hvilken forbindelse reklamedugen destrueres, med mindre andet er skriftligt aftalt. 

7.Tilladelser og forsikring

7.1.Kunden er selv ansvarlig for at indhente evt. nødvendige offentlige og/eller private tilladelser til montering af reklamerammer. Kunden bærer selv ethvert ansvar ved evt.ubeføjet montering.

7.2.Kunden har selv pligt til at drage omsorg for tegning af alle relevante ulykkes-og ansvarsforsikringer, fx stormforsikring.

7.3.TopSkilte bistår efter aftale og mod almindelig timebetaling med indhentelse af forsikringstilbud til kunden.

8.Betaling

8.1.Alle priser er i danske kroner og eksklusiv moms.

8.2.Faktura på beløb under kr. 25.000 udstedes som udgangspunkt ved levering (opsætning). Faktura for beløb over kr. 25.000 udstedes som udgangspunkt med halvdelen af ordrens værdi efter bestilling og med halvdelen af ordrens værdi ved levering (opsætning).Betaling skal ske senest 8 dage efter fakturadato til TopSkiltes konto i Nordea med 

REG. NR.: 5501
KONTONR.: 9029852283

Hvis betaling sker efter forfaldsdag, skal kunden betale morarente efter rentelovens til hver en tid gældende rentesats fra forfaldsdag.

8.3.Hvis levering udskydes på grund af kundens forhold, er kunden – med mindre TopSkilte skriftligt meddeler kunden andet – alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling, som om levering var sket til aftalt tid.

8.4.Kunden er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod TopSkilte, som ikke er skriftligt anerkendt af TopSkilte, og kunden har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.

9.Mangler og reklamation

9.1.Ved levering skal kunden straks, og senest inden 5 dage fra levering, foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis kunden vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks efter manglen er eller burde være opdaget give TopSkilte meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Hvis kunden har eller burde have opdaget manglen, og kunden ikke reklamerer som anført, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.

9.2.Forandring af eller indgreb i det solgte uden TopSkilte’s samtykke fratager TopSkilte for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.

9.3.Der ydes 2 års garanti på købte varer og leverede ydelser.

10.Ansvarsbegrænsning

10.1.For krav, som vedrører TopSkilte’s opfyldelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtelser, er kunden berettiget til erstatning for direkte tab med følgende begrænsninger: TopSkilte’s erstatningsansvar er begrænset til direkte skader/tab, og er – uanset årsag og uanset kravets art – begrænset til det beløb, der er faktureret for den ydelse, der forårsagede skaden/tabet eller er årsag til eller direkte forbundet med erstatningskravet.

10.2.TopSkilte er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor kunden for tabt fortjeneste, tabte besparelser eller andre indirekte tab eller følgeskader, der skyldes anvendelse af det solgte eller manglende mulighed for at anvende dette, uanset om TopSkilte er blevet informeret om sådanne kravs mulighed.

11.Force majeure

11.1.TopSkilteerikke erstatningsansvarlig over for kunden for tab, der hidrører fra omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for TopSkilte’s kontrol, herunder: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import-eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris-og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions-og leveringsvanskeligheder, der skyldes forhold, der ikke kan bebrejdes TopSkiltesamt indtrædelse af force majure og/eller hard ship hos relevante underleverandører.